Tysk idealisme (også kendt som post-kantian idealisme, post-kantian filosofi eller simpelthen post-kantianisme) var en filosofisk bevægelse, der opstod i Tyskland i slutningen af 18 og 1900-tallet. Det begyndte som en reaktion på Immanuel Kants kritik af ren grund og var nært forbundet med både romantik og oplysningens revolutionære politik. De mest bemærkelsesværdige tænkere i bevægelsen var Johann Gottlieb Fichte, Friedrich Schelling og Georg Wilhelm Friedrich Hegel, mens Friedrich Heinrich Jacobi, Gottlob Ernst Schulze, Karl Leonhard Reinhold og Friedrich Schleiermacher også lavede store bidrag.
[Friedrich Wilhelm Joseph Schelling][Nyplatonismen][transcendentalisme][Zarathustrianisme][Advaita Vedanta][Enlightenment: åndelige][taoisme][Kritik af ren grund] |
