Medlem : Logon |Registrering |Upload viden
Søg
Social bevægelse
1.Definitioner
2.Historie
2.1.Beginnings
2.2.Vækst og spredning
2.3.Nøgleprocesser
3.Typer af social bevægelse
4.Identifikation af tilhængere
5.Dynamik for sociale bevægelser
6.Sociale bevægelsesteorier
6.1.Deprivationsteori
6.2.Mass samfund teori
6.3.Strukturel belastningsteori
6.4.Ressource mobiliseringsteori
6.5.Politisk procesteori [Ændring ]
ligner ressource mobilisering i mange henseender, men har tendens til at understrege en anden bestanddel af den sociale struktur, der er vigtig for social bevægelsesudvikling: politiske muligheder. argumenterer for, at der er tre vigtige komponenter til bevægelsesdannelse: oprørsbevidsthed, organisatorisk styrke og politiske muligheder.Opstandig bevidsthed refererer tilbage til ideerne om deprivation og klager. Ideen er, at visse medlemmer af samfundet føler, at de bliver mishandlet, eller at systemet på en eller anden måde er uretfærdigt. Den oprørske bevidsthed er den kollektive følelse af uretfærdighed, som bevægelsesmedlemmer (eller potentielle bevægelsesmedlemmer) føler og tjener som motivationen for bevægelsesorganisationen.Organisatorisk styrke falder i tråd med ressource mobiliseringsteori og argumenterer for, at for at en social bevægelse skal organisere, skal den have stærkt lederskab og tilstrækkelige ressourcer.Politisk mulighed henviser til modtagelsen eller sårbarheden i det eksisterende politiske system til udfordring. Denne sårbarhed kan være resultatet af et af følgende (eller en kombination deraf):vækst af politisk pluralismenedgang i effektiviteten af ​​undertrykkelseelite disunity; de førende fraktioner er internt fragmenteredeen udvidelse af adgangen til institutionel deltagelse i politiske processerstøtte fra organiseret opposition af eliterEn af fordelene ved den politiske processteori er, at den omhandler spørgsmålet om timing eller fremkomsten af ​​sociale bevægelser. Nogle grupper kan få den oprørske bevidsthed og ressourcer til at mobilisere, men fordi politiske muligheder er lukket, vil de ikke få succes. Teorien hævder at alle tre af disse komponenter er vigtige.Kritikere af den politiske processteori og ressource-mobiliseringsteori peger på, at ingen teori diskuterer bevægelseskultur i nogen stor grad.Dette har fremlagt kulturteoretikere en mulighed for at forklare kulturens betydning.Et fremskridt på den politiske processteori er den politiske formidlingsmodel, som beskriver den måde, hvorpå den politiske kontekst, der står over for bevægelsesaktører, skærer med de strategiske valg, som bevægelser skaber. En yderligere styrke i denne model er, at den kan se på resultaterne af sociale bevægelser ikke kun med hensyn til succes eller fiasko, men også hvad angår konsekvenser (hvad enten der er tilsigtet eller utilsigtet, positiv eller negativ) og med hensyn til kollektive fordele..
6.6.Indramning perspektiv
7.Social bevægelse og social networking
[Upload Mere Indhold ]


Copyright @2018 Lxjkh