Medlem : Logon |Registrering |Upload viden
Søg
Mønstergenkendelse: psykologi [Ændring ]
I psykologi og kognitiv neurovidenskab beskriver mønstergenkendelse en kognitiv proces, der matcher information fra en stimulus med information hentet fra hukommelsen. Mønstergenkendelse sker, når information fra miljøet modtages og indtastes i korttidshukommelse, hvilket forårsager automatisk aktivering af et bestemt indhold af langtidshukommelse. Et tidligt eksempel på dette er at lære alfabetet i orden. Når en læge gentager 'A, B, C' flere gange til et barn ved hjælp af mønstergenkendelse, siger barnet 'C' efter at han / hun hører 'A, B' i rækkefølge. Anerkende mønstre tillader os at forudsige og forventer, hvad der kommer. Processen med mønstergenkendelse indebærer at tilpasse de modtagne oplysninger med de oplysninger, der allerede er lagret i hjernen. Forbindelsen mellem minder og information, der opfattes, er et trin i mønstergenkendelse kaldet identifikation. Mønstergenkendelse kræver gentagelse af erfaring. Semantisk hukommelse, som anvendes implicit og ubevidst, er den vigtigste type hukommelse, der er involveret i anerkendelse.
Mønstergenkendelse er ikke kun afgørende for mennesker, men også for andre dyr. Selv koalaer, der har mindre udviklede tænkning evner, bruger mønstergenkendelse til at finde og forbruge eucalyptus blade. Den menneskelige hjerne har udviklet sig mere, men har ligheder til fugle og lavere pattedyrs hjerne. Udviklingen af ​​neurale netværk i det ydre lag af hjernen hos mennesker har givet mulighed for bedre behandling af visuelle og auditive mønstre. Rumlig positionering i miljøet, huske resultater og opdage farer og ressourcer for at øge risikoen for overlevelse er eksempler på anvendelse af mønstergenkendelse for mennesker og dyr.
Der er seks hovedteorier om mønstergenkendelse: skabelon matching, prototype-matching, funktion analyse, anerkendelse-for-komponenter teori, bottom-up og top-down behandling og Fourier analyse. Anvendelsen af ​​disse teorier i hverdagen udelukker ikke hinanden. Mønstergenkendelse giver os mulighed for at læse ord, forstå sprog, genkende venner og endda sætte pris på musik. Hver af teorierne gælder for forskellige aktiviteter og domæner, hvor mønstergenkendelse observeres. Ansigts-, musik- og sproggenkendelse og seriation er et par af sådanne domæner. Ansigtsgenkendelse og -seriering sker ved at kode visuelle mønstre, mens musik og sproggenkendelse anvender kodningen af ​​lydmønstre.
[Psykologi][Kognitiv neurovidenskab][Stimulus: psykologi][Recall: hukommelse][Hukommelse]
1.Teorier
1.1.Skabelon matching
1.2.Prototype matching
1.3.Funktionsanalyse
1.4.Multiplikationskalering
1.5.Anerkendelse efter komponentteori
1.6.Top-down og Bottom-up Processing
1.6.1.Top-Down-behandling
1.6.2.Bottom-up Processing
2.seriation
2.1.Piaget arbejder på Seriation
2.2.Udvikling af problemløsning færdigheder
2.3.Anvendelse af seriation i skoler
3.Ansigtsmønster anerkendelse
3.1.Neurale mekanismer
3.2.Ansigtsgenkendelse
3.3.Udviklingsproblemer
4.Sprogudvikling
4.1.Mønstergenkendelse i sprogforløb
4.2.Fonologisk udvikling
4.3.Grammatikudvikling
5.Music Pattern Recognition
5.1.Kognitive mekanismer
5.2.Udviklingsproblemer 2
6.Falsk mønstergenkendelse
[Upload Mere Indhold ]


Copyright @2018 Lxjkh