Medlem : Logon |Registrering |Upload viden
Søg
engelsk sprog
1.Klassifikation
2.Historie
2.1.Proto-germansk til Old English
2.3.Tidlig moderne engelsk
2.4.Spredning af moderne engelsk
3.Geografisk fordeling
3.1.Tre cirkler af engelsktalende lande
3.2.Pluricentric English
3.3.Engelsk som et globalt sprog
4.fonologi
4.1.konsonanter
4.2.vokaler
4.3.Phonotactics
4.4.Stress, rytme og intonation
4.5.Regional variation
5.Grammatik
5.1.Nouns og substantiv sætninger
5.1.1.Adjektiver
5.1.2.Pronomis, sag og person [Ændring ]
Engelske pronomen bevarer mange sager og kønsbøjning. De personlige pronomen bevarer en forskel mellem subjektiv og objektiv sag hos de fleste personer (jeg / han, han / han, hun / vi, vi / dem, dem / dem) samt et køn og animations skelnen i det tredje person entydigt han hun det). Det subjektive tilfælde svarer til den gammelt engelske nominative sag, og objektiv sagen bruges både i den forstand, at den tidligere accusative sag (i patientens rolle eller direkte objekt af et transitive verb) og i den gamle engelsks forstand dative tilfælde (i form af en modtager eller indirekte genstand for et transitive verb). Subjektiv tilfælde anvendes, når pronomen er genstand for en endelig bestemmelse, og ellers anvendes objektivfasen. Mens grammatikere som Henry Sweet og Otto Jespersen bemærkede, at de engelske sager ikke svarede til det traditionelle latinbaserede system, beholdt nogle nutidige grammatikker, for eksempel Huddleston & Pullum (2002), traditionelle etiketter for sagerne og kalder dem nominative og accusative sager henholdsvis.Besiddende pronomen findes i afhængige og uafhængige former; Den afhængige form fungerer som en determiner, der angiver et navneord (som i min stol), mens den uafhængige form kan stå alene som om det var et navneord (f.eks. stolen er min). Det engelske system af grammatisk person adskiller ikke længere mellem formelle og uformelle pronomen (den gamle 2. person entallet fortrolige pronomen du har erhvervet en pejorativ eller ringere betydning og er forladt), og formularerne til 2. person plural og singular er identiske undtagen i refleksiv form. Nogle dialekter har introduceret innovative 2-personers flertal pronomen som du finder i sydamerikansk engelsk og afrikansk amerikansk (engelsk) eller youse og du findes i irsk engelsk.Pronouns bruges til at henvise til enheder diktisk eller anaforisk.Et deiktisk pronomen peger på en person eller et objekt ved at identificere det i forhold til talesituationen - for eksempel pronomen jeg identificerer højttaleren og pronomen dig, adressaten. Anaphoriske pronomen som det refererer tilbage til en enhed, der allerede er nævnt eller antaget af højttaleren for at være kendt af publikum, for eksempel i den sætning, jeg allerede har fortalt dig det. De refleksive pronomen bruges, når det skrå argument er identisk med emnet for en sætning (fx "han sendte det til sig selv" eller "hun bragte sig for indflydelse")..
5.1.3.præpositioner
5.2.Verbs og verb sætninger
5.2.1.Anspændt, aspekt og humør
5.2.2.Phrasal verbs
5.2.3.Biord
5.3.Syntaks
5.3.1.Grundbestemte rækkefølge
5.3.2.Clause syntaks
5.3.3.Hjælpeordskonstruktioner
5.3.4.spørgsmål
5.3.5.Diskursniveau syntaks
6.Ordforråd
6.1.Orddannelsesprocesser
6.2.Ord oprindelse
6.3.Engelske lånord og calques på andre sprog
7.Skrive system
8.Dialekter, accenter og sorter
8.1.Det Forenede Kongerige og Irland
8.2.Nordamerika
8.3.Australien og New Zealand
8.4.Afrika, Caribien og Sydasien
[Upload Mere Indhold ]


Copyright @2018 Lxjkh