På engelsk kan en sætning bestå af en eller flere klausuler, der igen kan bestå af en eller flere sætninger (fx Noun-sætninger, Verb-sætninger og præpositionsfraser). En klausul er bygget op omkring et verb, og indeholder dets bestanddele, som f.eks. NP'er og PP'er. I en sætning er en bestemmelse altid den vigtigste klausul (eller matrixklausul), mens andre klausuler er underordnet den. Underordnede klausuler kan fungere som argumenter for verbet i hovedklausulen. For eksempel i den sætning, jeg tror (det) du lyver, er hovedklausulen ledet af ordet, tror jeg, emnet er jeg, men formålet med udtrykket er den underordnede klausul (det), du lyver. Den underordnede sammenhæng, der viser, at klausulen, der følger, er en underordnet klausul, men det udelades ofte. Relative klausuler er klausuler, der fungerer som en modifikator eller specifikation for en komponent i hovedklausulen: For eksempel i sætningen så jeg brevet, du modtog i dag, angiver den relative klausul, du modtog i dag, betydningen af ordet brev, genstand for hovedklausulen. Relativklausuler kan indføres af pronomenes hvem, hvem, hvem og hvilken samt hvilken der kan udelades.) I modsætning til mange andre germanske sprog er der ingen store forskelle mellem ordrække i hoved- og underordnede klausuler.
|