Medlem : Logon |Registrering |Upload viden
Søg
Sandhed
1.Definition og etymologi
2.Folkelig tro på sandheden
3.Store teorier
3.1.Væsentlige teorier
3.1.1.Korrespondance teori
3.1.2.Sammenhængsteori
3.1.3.Konstruktivistisk teori
3.1.4.Konsensus teori
3.1.5.Pragmatiske teori
3.2.Minimalistiske (deflationsmæssige) teorier
3.2.1.Performativ teori om sandhed
3.2.2.Redundans og relaterede teorier
3.3.Pluralistiske teorier
3.4.Mest troede teorier
4.Formelle teorier
4.1.Sandhed i logik
4.2.Sandhed i matematik
4.3.Semantisk teori om sandhed
4.4.Kripkes teori om sandhed
4.5.Revisionsteori om sandhed
5.Bemærkelsesværdige synspunkter
5.1.Oldtidshistorie
5.2.Middelalderen
5.2.1.Avicenna (980-1037)
5.2.2.Aquinas (1225-1274)
5.2.3.Ændring af sandhedskoncepter i middelalderen
5.3.Moderne alder
5.3.1.Kant (1724-1804)
5.3.2.Hegel (1770-1831) [Ændring ]
Georg Hegel fjernede sin filosofi fra psykologi ved at præsentere sandheden som et eksternt selvbevægende objekt i stedet for at være relateret til indre, subjektive tanker. Hegels sandhed er analog med mekanikken i en materiel krop under bevægelse under indflydelse af sin egen indre kraft. "Sandheden er sin egen selvbevægelse i sig selv." Teleologisk sandhed bevæger sig i tre-trins form af dialektisk triplicitet mod det endelige mål om perfekt, endelig, absolut sandhed. Ifølge Hegel er udviklingen af ​​den filosofiske sandhed en opløsning af tidligere modsætninger i stadig mere præcise tilnærmelser af absolut sandhed. Chalybäus brugte begreberne "afhandling", "antitese" og "syntese" for at beskrive Hegels dialektiske triplicitet. "Afhandlingen" består af en ufuldstændig historisk bevægelse. For at løse ufuldstændigheden opstår der en "antitese", der modsætter sig "afhandlingen". Til gengæld vises "syntese", når "afhandlingen" og "antitese" bliver forenet, og der opnås et højere niveau af sandhed. Denne "syntese" bliver derved en "afhandling", som igen nødvendiggør en "antitese", der kræver en ny "syntese", indtil en endelig tilstand er nået som et resultat af årsagens historiske bevægelse. Historien er den absolutte ånd, der bevæger sig mod et mål. Denne historiske fremgang vil endelig konkludere, når den absolutte ånd forstår sit eget uendelige selv i historiens endelige ende. Absolut Ånd vil da være det fuldstændige udtryk for en uendelig Gud.
5.3.3.Schopenhauer (1788-1860)
5.3.4.Kierkegaard (1813-1855)
5.3.5.Nietzsche (1844-1900)
5.3.6.Whitehead (1861-1947)
5.3.7.Nishida (1870-1945)
5.3.8.Fromm (1900-1980)
5.3.9.Foucault (1926-1984)
5.3.10.Baudrillard (1929-2007)
6.I medicin og psykiatri
7.I religion: alvidenhed
[Upload Mere Indhold ]


Copyright @2018 Lxjkh