Medlem : Logon |Registrering |Upload viden
Søg
Judith Butler
1.Tidligt liv og uddannelse
2.Oversigt over større værker
2.1.Performative Acts and Gender Constitution (1988)
2.2.Kønsproblemer: Feminisme og Subversion of Identity (1990)
2.3."Imitation and Gender Insubordination" (1990)
2.4.Organer, der vedrører: På de diskursive grænser for "Sex" (1993)
2.5.Spændende Tale: En Performing Politik (1997)
2.6.Fortrydelse af køn (2004)
2.7.Giver en konto over sig selv (2005) [Ændring ]
Ved at udgive en konto om sig selv udvikler Butler en etik baseret på subjektets opacitet for sig selv; med andre ord grænserne for selvkendskab. Den primære låntagning fra Theodor Adorno, Michel Foucault, Friedrich Nietzsche, Jean Laplanche, Adriana Cavarero og Emmanuel Levinas, udvikler Butler en teori om dannelsen af ​​emnet. Hun teoretiserer emnet i forhold til det sociale - et samfund af andre og deres normer - som er uden for emnet, det udgør som netop selve betingelsen for fagets dannelse, de ressourcer, som motivet bliver genkendeligt menneske til, en grammatisk "jeg", i første omgang.Butler accepterer påstanden om, at hvis emnet er uigennemtrængeligt for sig selv, er begrænsningerne af dets frie etiske ansvar og forpligtelser på grund af grænserne for fortælling, forudsætninger for sprog og fremskrivning.Du tror måske, at jeg faktisk fortæller en historie om emnet forhistorie, det jeg har argumenteret for, kan ikke fortælles. Der er to svar på denne indsigelse. (1) At der ikke er nogen endelig eller passende fortællende rekonstruktion af præsidenten for det talende "jeg" betyder ikke, at vi ikke kan fortælle det; det betyder kun, at i det øjeblik vi fortæller bliver vi spekulative filosoffer eller fiktionskribenter. (2) Denne forhistorie er aldrig stoppet, og er som sådan ikke en forhistorie i kronologisk forstand. Det er ikke gjort med, overforvist til en fortid, som så bliver en del af en kausal eller fortællende genopbygning af selvet. Tværtimod afbryder denne forhistorie den historie, jeg skal give af mig selv, gør mig selv helt og holdent delvis og mislykkedes og udgør på en måde min mangel på at være fuldt ansvarlig for mine handlinger, min endelige "uansvarlighed", en for som jeg kun må tilgives, fordi jeg ikke kunne gøre andet. Dette er ikke i stand til at gøre ellers, er vores fælles problemstilling (side 78).I stedet argumenterer hun for en etik baseret på grænserne for selvkundskab som ansvarets grænser. Et hvilket som helst ansvarsbegreb, som kræver selvstændig selvstændig gennemsigtighed, et helt ansvarligt selvbehov, nødvendigvis gør volden til uigennemsigtigheden, der markerer selve selvbestemmelsens grundlag. Den adresse, hvorved ansvaret er aktiveret, er altid allerede et forhold mellem emner, der er variabelt uigennemsigtige for sig selv og for hinanden. Den etik, som Butler forestiller sig, er derfor en, hvor det ansvarlige selv kender grænserne for dets viden, anerkender grænserne for sin evne til at redegøre for sig selv for andre og respekterer disse grænser som symptomatisk menneske. At tage alvorlig opacitet over for sig selv i etisk overvejelse betyder så kritisk at forhøre den sociale verden, hvor man kommer til at være menneskelig i første omgang, og som netop forbliver det, man ikke kan vide om sig selv. På denne måde lokaliserer Butler den sociale og politiske kritik som kernen i etisk praksis..
3.Reception
4.Politisk aktivisme
4.1.Adorno-prisen affære
4.2.Kommentarer til Hamas og Hizbollah
4.3.Kommentarer til Black Life Matter
5.Personlige liv
6.Udvalgte heder og priser
7.Publikationer
[Upload Mere Indhold ]


Copyright @2018 Lxjkh