Medlem : Logon |Registrering |Upload viden
Søg
Daeva [Ændring ]
Daeva (daēuua, daāua, daēva) er et afestansk sprogbetegnelse for en bestemt slags overnaturlig enhed med ubehagelige karakteristika. I Gathas, de ældste tekster af den zoroastriske kanon, er daeverne "forkerte guder", "falske guder" eller "guder, der skal afvises". Denne betydning er - underlagt fortolkning - måske også tydelig i den gamle persiske "daværende indskrift" fra det 5. århundrede fvt. I den yngre Avesta er daevas skadelige skabninger, der fremmer kaos og lidelse. I senere tradition og folklore er dēws (zoroastriske mellempersiske, nye persiske divs) personifikationer af alle tænkelige onde.
Daeva, den iranske sprogbetegnelse, bør ikke forveksles med de indiske religions devas. Mens ordet for de vediske ånder og ordet for de zoroastriske enheder er etymologisk relaterede, er deres funktion og tematiske udvikling helt anderledes. Den engang udbredte opfattelse, at de radikalt forskellige funktioner i iransk daeva og Indie deva (og ahura versus asura) repræsenterede en forhistorisk omvendelse af roller, følges ikke længere i akademiske diskussioner fra det 21. århundrede (se I sammenligning med vedisk brug for detaljer).
Ækvivalenter for Avestan daeva på iranske sprog inkluderer Pashto, Balochi, Kurdish dêw, Persian dīv / deev, som alle gælder for dæmoner, monstre og andre skurkelige væsner. Det iranske ord blev lånt ind i gammel armensk som dug, georgisk som devi og urdu som deo, med de samme negative foreninger på disse sprog. På engelsk vises ordet daeva, div, deev og i det 18. århundrede fantasi romaner af William Thomas Beckford som dykke.
[Zarathustrianisme][Zoroaster][Yasna][Brandtempel][Bog af Arda Viraf][Zurvanism][Mazdak][Forfølgelse af zoroastriere][det Kaspiske Hav][avestan][Old Persian][Mellem persisk][Deva: Hinduisme][Iranske sprog][pashto][Kurdisk sprog]
1.Akademiske spørgsmål
1.1.Problemer med fortolkning
1.2.I sammenligning med vedisk brug
2.I skriften
2.1.I Zoroasters åbenbaring
2.2.I den yngre Avesta
3.I indskrifter
4.I tradition og folklore
4.1.I zoroastriske tradition
4.2.I Shahnameh
[Upload Mere Indhold ]


Copyright @2018 Lxjkh